Hvor ofte skal der holdes generalforsamling? Find svaret på dette og meget mere i vores vedtægter

Vedtægter

§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Vallensbæk Rulleskøjteklub forkortet VARK. Hjemsted er Vallensbæk
Kommune.

§ 2 Formål
Vallensbæk Rulleskøjteklubs formål er at
• skabe mulighed for, at alle interesserede kan dyrke rulleskøjtesporten såvel aktivt som
passivt på forskellige sportslige niveauer.
• udbrede kendskabet og fremme interessen for sportsgrenen.
• arbejde for bedre og sikre vilkår for rulleskøjteløbere i trafikken.
• sikre at der i Vallensbæk Rulleskøjteklub aktiviteter arbejdes med medbestemmelse og
medansvar, så medlemmerne selvstændigt og ansvarsfuldt er med til at tage vare på, og
udvikle, deres klub og derved dem selv.

§ 3 Organisatorisk tilhørsforhold
Vallensbæk Rulleskøjteklub er tilsluttet Danmarks Rulleskøjte Union (DRsU) under Danmarks

Idræts‐Forbund og er til enhver tid underlagt deres love og regler.

§ 4 Bestyrelsen
Stk. 1
Vallensbæk Rulleskøjteklub ledes af en bestyrelse, der vælges på generalforsamlingen og

består af en formand, en kasserer og mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.
Formanden og kassereren vælges af generalforsamlingen.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og er beslutningsdygtig, når mindst 3
bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Der afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder årligt. Der udfærdiges referat af møderne, som
offentliggøres på klubbens hjemmeside.

Stk. 2 Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2‐årig periode, hvor formand og mindst et menigt
medlem vælges i ulige årstal. Kasserer og mindst to menige medlemmer vælges i lige årstal.
Mindst 1 suppleant vælges for et år af gangen.

Stk. 3 Bestyrelsen er Vallensbæk Rulleskøjteklubs daglige ledelse og repræsenterer Vallensbæk
Rulleskøjteklub i alle forhold.
Formanden leder bestyrelsen og repræsenterer foreningen udadtil.
Kassereren er ansvarlig for de kontante beholdninger, alle indbetalinger og udbetalinger, at føre
regnskabet, udarbejde budgetter og forelæggelse af regnskabet, samt har ansvaret for at føre
medlemsfortegnelsen.

Stk. 4 Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

Stk. 5 Valgbartil bestyrelse er ethvertmedlemaf Vallensbæk Rulleskøjteklub, der erfyldt 18 år.

Stk. 6 Udnævnelse af æresmedlemmer indstilles af bestyrelsen til vedtagelse af
generalforsamlingen.

Stk. 7 Bestyrelsen kan, hvis særlige forhold taler herfor, fastsætte særlige medlemsvilkår.

§ 5 Tegningsrettighed
Stk. 1 Bestyrelsen forestår foreningens daglige ledelse under ansvar for generalforsamlingen og i
overensstemmelse med foreningens love. Således forpligtiges foreningen ved underskrift af
formanden eller kassereren, dog kræves der ved indgåelse af kontrakt‐ og gældsforpligtelser
underskrift fra såvel formand som kasserer.

Stk. 2 Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.

Stk. 3 Vallensbæk Rulleskøjteklubs medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt for de af
Vallensbæk Rulleskøjteklub indgåede forpligtelser, for hvilke Vallensbæk Rulleskøjteklub alene
hæfter med sin formue.

§ 6 Medlemmer
Stk. 1 Som henholdsvis aktive og passive medlemmer kan optages børn og voksne, når de
vedkender sig nærværende vedtægter.

Stk. 2 Passive medlemmer har ingen adgang til idrætsudøvelse, men er valgbare til bestyrelsen.

Stk. 3 Indmeldelse sker ved registrering på klubbens hjemmeside.

Stk. 4 Indmeldelsen er bindende indtil næste kontingentopkrævning, dog er der en prøvetid på 14
dage.

§ 7 Kontingent
Stk. 1
Foreningens kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og

opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

Stk. 2 Kontingentet skal være betalt inden udløbet af betalingsfristen. Ved for sen betaling
fremsendes rykker og der kan opkræves et rykkergebyr.
Betales kontingentet og eventuelt rykkergebyr ikke inden betalingsfristen ekskluderes medlemmet
af Vallensbæk Rulleskøjteklubs medlemsregister. Nyindmeldelse kan kun ske ved betaling af
gælden samt et gebyr. Gebyrernes størrelse fastsættes af bestyrelsen.

Stk. 3 Bestyrelsen kan, når særlige forhold taler herfor, tilstå et medlem hel eller delvis
kontingentfritagelse.

Stk. 4 Der kan ikke ydes tilskud til medlemmer, der ikke har betalt kontingent eller har anden gæld
til klubben.

§ 8 Udmeldelse
Stk. 1 Medlemskabet ophører, nårmedlemmetskriftligt udmeldersig til kassereren inden
kontingentperioden udløber, eller såfremt kontingentbetalingens frister ikke overholdes. Restance
ved medlemskabets ophør meddeles Dansk Rulleskøjte Union.

Stk. 2 Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder særlig grund hertil. Det udelukkede
medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling. Udelukkelse på grund af mere
end 3 måneders restance kan ikke ankes.

§ 9 Generalforsamling
Stk. 1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned og varsles
med mindst 1 måneds frist via opslag på Vallensbæk Rulleskøjteklubs hjemmeside eller via e‐mail.
Medlemmerne indbydes til senest 3 uger før generalforsamlingen at fremsende skriftlige forslag til
dagsordenen enten på mail eller brev til bestyrelsen. Senest 2 uger før generalforsamlingen
offentliggøres på klubbens hjemmeside endelig dagsorden med evt. indkomne forslag.
Revideret regnskab afsluttet pr. 31/12 skal være tilgængeligt på forespørgsel senest 2 uger før
generalforsamlingen.

Stk. 3 Adgang til generalforsamlingen har alle Vallensbæk Rulleskøjteklubs medlemmer samt hvem
bestyrelsen måtte indbyde. Alle medlemmer over 18 år, der ikke er i kontingentrestance, har
stemmeret. Medlemmer under 18 år, der ikke er i kontingentrestance, kan repræsenteres af en
forælder med dertil hørende stemmeret. Passive medlemmer skal have været medlem af
Vallensbæk Rulleskøjteklub i mindst 6 mdr. og ikke være i kontingentrestance for at opnå
stemmeret.

Stk. 4 Generalforsamlingen er beslutningsdygtigt i henhold til dagsordenen uanset omfanget af
det fremmødte antal medlemmer. En beslutning er gyldig ved simpelt flertal af det personligt
afgivne antal ja/nej stemmer. Dog kræves til udelukkelse af et medlem samt til ændring af
vedtægterne at mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer er for forslaget. Der kan kun stemmes
ved personligt fremmøde.

Stk. 5 Hvis 3 medlemmer skulle kræve det, skal stemmeafgivningen foretages som hemmelig
afstemning, under ledelse og opsyn af dirigenten med referenten som stemmetæller.

Stk. 6 Der skal tages beslutningsreferat af generalforsamlingen. Referat godkendes og
underskrives af dirigenten.

Stk. 7 Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år. 6. Behandling afindkomne forslag.
7. Valg af
a. bestyrelse i henhold til § 4, stk. 2.
b. 1 eller flere suppleanter.
8. Valg af
a. 1 revisor.
b. 1 revisorsuppleant.
9. Eventuelt.

Stk. 8 Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Beslutning træffes ved simpelt stemmeflertal.

Stk. 9 Fraværende valgbare medlemmer kan vælges, når der skriftligt foreligger tilsagn om, at
vedkommende vil modtage valg til den foreslåede post.

Stk. 10 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet i bestyrelsen finder det
nødvendigt, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med
forslag til dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter, at kravet herom er modtaget.
Der skal ske indkaldelse og afholdelse efter samme bestemmelser som for den ordinære
generalforsamling.

§ 10 Regnskab
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret og senest 2 uger før afholdelse af generalforsamling
skal det reviderede regnskab være tilgængeligt for medlemmerne på forespørgsel.

§ 11 Revision
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
Revisor skal hvert år i januar måned gennemgå det samlede regnskab og påse at beholdningerne
er til stede.
Revisor har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§ 12 Opløsning
Stk. 1 Vallensbæk Rulleskøjteklub kan kun opløses ved en til formålet særlig indkaldt
ekstraordinær generalforsamling.
Til denne beslutning kræves at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer er til stede
og at mindst ¾ af de afgivne gyldige stemmer er for en opløsning af Vallensbæk Rulleskøjteklub. I
modsat fald indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan træffes, hvis
¾ af de afgivne gyldige stemmer er for en opløsning, uanset hvilket antal stemmeberettigede
medlemmer, der er til stede.

Stk. 2 I tilfælde af opløsning skal Vallensbæk Rulleskøjteklubs formue, herunder evt. fast ejendom
og løsøre, tilfalde et idrætsligt formål i Vallensbæk kommune. Beslutning herom træffes ved
simpelt stemmeflertal.

Vedtægterne er vedtaget på stiftende generalforsamling
den 21. juni 2005 og revideret på generalforsamlingen den 2. marts 2010