Hos Vallensbæk Rulleskøjteklub arbejder vi med holdledere.
Holdledere er typisk en forælder, som alligevel har sin gang på det givne hold.
Men tag ikke fejl de er dybt engagerede i at få klubben til at fungere.
En holdleder fungerer som bindeled mellem klubbens medlemmer og bestyrelsen
og er ofte til stede til træningerne - hvor de efter behov kan give en hånd med.
Rollen varierer fra hold til hold, da der er forskellige behov,
men fælles for dem alle er, at de er til for at styrke trivslen
både for løbere og trænere.

Dem, der deltager i familietræningen, har sikkert allerede mødt Jeanne. Hun er altid hjælpsom, imødekommende og en stor støtte for både medlemmer og trænere.
Som holdleder på familieholdet, har man mange funktioner. Grundlæggende er det den person, man altid kan gå til, hvis man har spørgsmål i forbindelse med familieholdet.
Derudover hjælper holdlederen med alt det, der ligger ud over selve træningen.
Det kan for eksempel være:
udlevering af skøjter
spørgsmål om indmeldelse
støtte og tryghed, hvis nogen har brug for det til træningen
hjælp til bemanding omkring trænerne
og meget andet
Vi er meget glade for Jeannes store engagement og værdsætter hendes indsats for at gøre VARK til et trygt og fedt sted at gå til rulleskøjter.
Så når du er til træning, og har du spørgsmål vedrørende familieholdet, er Jeanne et rigtig godt sted at starte.

Peter har MANGE års erfaring i rullesporten inden for Speed- skating og fungerer i forvejen som manager på Rullesport Danmarks bruttotrup.
Vi er super glade for at Peter vil være holdleder på vores Speed-Pro hold.
De fleste på holdet kender ham alligevel - enten som Ludvigs far, formand i Slagelse gennem mange år, manager på bruttotruppen, som løber eller fra en anden rullesammenhæng.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes Vallensbæk Rulleskøjteklub
Vallensbæk Rulleskøjteklub, Idræts Allé 2, 2625 Vallensbæk, vark@vark.dk