Bestyrelsen

Kim og Pil Lindekron er kåret som Årets Frivillig i Fitness & Speed 2025!

af Vallensbæk Rulleskøjteklub | jan 12, 2026

Vi er stolte og glade over at kunne annoncere, at Kim og Pil Lindekron fra Vallensbæk Rulleskøjteklub (VARK) er blevet kåret som Årets Frivillig i Fitness & Speed 2025 af Rullesport Danmark!


I kan finde artiklen HER.


En velfortjent anerkendelse


Titlen som Årets Frivillig i disciplinen Fitness & Speeder vigtig frivillig-udmærkelse inden for sporten og gives til personer, der går ud over det forventede i deres frivillige arbejde – både for klubben og sporten som helhed.


Kim og Pil blev nomineret af en af klubbens egen – Gitte Heise – som fremhævede deres enorme engagement og positive indflydelse på fællesskabet.


En dynamisk duo med stor energi


Nominationsteksten lød blandt andet:

“Pil og Kim yder en utrolig indsats, ikke kun i VARK, men også for sporten som helhed… Pil er formand og har en kæmpe rygsæk med idéer, og Kim er træner, der har fået vores familiehold til at blomstre med sjove og inkluderende lege for alle.”


Tak for jeres uvurderlige indsats!


Bestyrelsen i Rullesport Danmark skrev følgende i deres begrundelse:

“Kim og Pil fortjener titlen som årets frivillig for deres enorme gå-på-mod, arbejdsiver og for aldrig at løbe tør for energi.”


I VARK sætter vi stor pris på den indsats, Kim og Pil lægger i klubben og det fællesskab, de er med til at skabe.


Prisen er netop en anerkendelse af det frivillige arbejde, de har ydet både i klubben og i sporten. 


Vark Fejrede Sejren i

Danish Roller Cup 2025 

af Vallensbæk Rulleskøjteklub | sep 10, 2025

Fejring - DRC - 2025 - Løbere
Fejring - DRC - 2025 - Alle
Fejring - DRC - 2025 - Kager
Fejring - DRC - 2025 - Samling

Sejren fejret på banen


Efter den flotte sejr i Danish Roller Cup 2025, hvor hele 23 løbere bidrog, inviterede VARK til en fejring på rulleskøjtebanen i Vallensbæk.


Det blev en skøn dag på banen med både træning, brunsviger og chokoladekage.


Vi fik samlet en god flok af både løbere og trænere. Til jer, der ikke havde mulighed for at være med, ligger der en vinder-T-shirt klar til jer næste gang, I kommer til træning.


En stor tak skal lyde til alle – løbere, frivillige og trænere – uden jer var det ikke muligt!


I samme forbindelse sagde vi også et varmt farvel og tak til vores to værdsatte Speed-Øvet trænere, Nicoline og Lasse.


Til næste udendørssæson overtager Valentina Arthemalle rollen som træner for Speed-Øvet, og vi glæder os til at se, hvad hun kan bidrage med til vores unge mennesker.


Vark vinder holdkonkurrencen i

Danish Roller Cup 2025 

af Vallensbæk Rulleskøjteklub | sep 07, 2025

Det skal fejres! Tak til alle der bidrog!


Der er blevet arbejdet hårdt hele året og det lykkedes for VARK at hive en sejr hjem i holdkonkurrencen i dette års Danish Roller cup.


Danish Roller Cup er en cup af fire forskellige løb der afvikles rundt om i Danmark. I år var der løb i Slagelse, Odense, Vallensbæk og Århus.


Op til den sidste afdeling lå VARK på førstepladsen, men intet var givet forud for de sidste løb i Århus.


Det var med stor spænding vi afventede det endelige resultat og der var stor jubel, da det blev afsløret at VARK hev sejren hjem i lørdags.


Vi er så glade for, at det er hele 23 forskellige løbere og trænere fra alle træningshold, som har bidraget - hele vejen fra vores familiehold, Speed-Basis, Speed-Øvet til Speed-Pro.

 

Bjørn, Theo, Cia, Dicte, Jakub, Jeremy, Kim, Lasse, Lua, Luuk, Mads, Mai, Milo L, Milo M, Noah H, Noah T, Roland, Theis, Valentina, Eliza, Marina, Mila og Mikkeline. 


De 3 trænere: 
Nicoline, Lasse og Nicolai

 

Og alle de frivillige – I ved hvem I er - ingen nævnt, ingen glemt! 


På vegne af bestyrelsen – tusind TAK til jer alle! 


Vi fejrer det på banen på onsdag kl. 18.00 og alle er velkomne.


Danish Roller Cup og 20 års jubilæum

af Vallensbæk Rulleskøjteklub | aug 31, 2025

Danish Roller Cup


Alle fulgte spændt med i vejrudsigten, da VARK stod klar til at være værter for 3. afdeling af Danish Roller Cup på hjemmebane.


Det så længe dystert ud med mørke skyer og regn over banen op til de indledende fordelingsløb. Vejrapps og radaroversigter blev flittigt tjekket, men en enighed bredte sig hurtigt: det måtte være forbigående byger i bedste danske sommerstil. I det fjerne lød der let torden.


Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen, var til stede for at ønske klubben tillykke med 20-års jubilæet. Han blev taget imod af formand Pil Christiane Lindekron og mangeårig VARK-løber Stefan Due Schmidt.


Borgmesteren holdt en fin tale, hvori han blandt andet talte ind i en del af VARKs hjerteblod - fællesskab, fremdrift og samarbejde.

Heldigvis klarede vejret op, og blot en halv time efter planlagt start kunne de indledende fordelingsløb sættes i gang – skudt i gang af borgmesteren selv.


Klubbens medlemmer var mødt talstærkt op, og hele 17 løbere stillede til start både fra familiehold, Speed Øvet og Speed Pro holdene.
Vi havde endda fornøjelsen af to debutanter, som begge gav den alt, hvad de havde i sig.


Stævnet forløb i den velkendte og dejlige Danish Roller Cup-stemning. I år var teltene placeret midt på græsset, hvilket skabte en tæt og hyggelig atmosfære.


Rulleskøjteløbere, forældre og tilskuere fra alle klubber mødtes på kryds og tværs på de opstillede bænke ved forplejningsteltet, hvor man kunne købe kaffe, kage, popcorn og slush-ice.


En stor tak skal lyde til Danish Roller Cup for endnu en gang at lægge vejen forbi Vallensbæk, til de frivillige der hjalp dagen igennem, til Vallensbæk Idrætscenter samt til Vallensbæk Kommune for telte, borde og bænke til støtte for hele arrangementet.


20 års Jubilæum


Efter stævnet blev mange deltagere hængende ved idrætscentret for at fejre VARKs 20-års jubilæum.


Teltet var festligt pyntet, musikken skruet op, og Café Trophies sørgede for en lækker grillbuffet leveret af vores egne Mike og Henry med hjælpere.


Snakken gik lystigt, mens børn og barnlige sjæle fandt en bold frem og spillede på plænen. Aftenen gik så småt på hæld, og vi kunne til slut takke af for en fantastisk dag i rulleskøjternes tegn.


På VARKs vegne er vi dybt taknemmelige for alle, der deltog og bidrog til fejringen. Vi sidder tilbage med en stærk fornemmelse af, at VARK vil bestå i mange år endnu – så længe klubben rummer så mange engagerede og skønne mennesker.


Slutteligt skal der lyde en særlig tak til Andelskassen, som tidligere på året tildelte os prisen "Sammen kan vi mere". Den har i høj grad været med til at gøre jubilæumsfejringen mulig.


VARK får støtte til at øge synligheden

af Vallensbæk Rulleskøjteklub | aug 31, 2025

Støtte fra DIF og DGI's foreningspulje, gav VARK mulighed for at øge klubbens synlighed.


Vallensbæk Rulleskøjteklub søgte i april 2025 midler for at igangsætte et projekt vedrørende synlighed og fik bevilget DKK 18.000,- til at anskaffe sig nye materialer. Der er købt en masse nye ting til at øge synligheden i løbet af året - se med i videoen længere nede. 


Bestyrelsen i VARK ser især frem til at kunne tegne en tydelig og skarp profil både i lokalområdet og når klubben deltager ved arrangementer uden for kommunens grænser.


Vi håber på, at den øgede synlighed forhåbentlig kan få flere mennesker til at få øjnene op for, at rulleskøjter faktisk er noget man kan dyrke som idræt på linje med håndbold og fodbold. Derudover håber vi naturligvis at vi forhåbentlig kan byde velkommen til en masse nye ansigter i klubben.


Se hvad midlerne blandt andet blev brugt til her:

Støtter foreningsidrætten med 50 mio. kr. årligt


DIF og DGI's foreningspulje uddeler årligt ca. 50 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger.


DIF og DGI's foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer.


Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 25.000 kr.


Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.

Faktaboks: DIF og DGI's foreningspulje


  • Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen

  • Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk

  • Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider


DIF og DGI's foreningspulje:

info@foreningspulje.dk

tlf. 63 20 61 31

VARK modtog "Årets initiativ" til Vallensbæk kommunes frivillig fejring

af Vallensbæk Rulleskøjteklub | mar 17, 2025

Frivillig fejring - 2025 - 1
Pil og Kim fra bestyrelsen modtager prisen "Årets initiativ" i forbindelse med Vallensbæk kommunes frivillig fejring.
Frivillig fejring - 2025 - 2
Det obligatoriske - hvor mange VARK'er kan man klemme sammen foran en selfie booth :-)
Frivillig fejring - 2025 - 3
Fejring af det forgangne års (2024) præstationer.
Frivillig fejring - 2025 - 4
En af de sjove aktiviteter i hal 2 - bordfodbold. Nu med mennesker på banen.
Frivillig fejring - 2025 - 5
Café Trophies leverede et lækkert måltid til arrangementet - hvor de blandt andet diskede op med coq au vin.
Frivillig fejring - 2025 - 6
Spænd din bedste ven på hver side af en stolpe. Forbind dem med en snor og se hvem der først får 5 point.

VARK stillede igen talstærkt op til Vallensbæk Kommunes årlige fejring af frivilligheden, som fandt sted onsdag den 12. marts kl. 17-21 i Vallensbæk Idrætscenter.


Ud over at hylde det frivillige engagement blev der uddelt flere priser, hvor VARKs familiehold modtog prisen for "Årets Initiativ".
Vi er stolte over, at vi på VARKs vegne kan tilbyde spændende træning med aktivt nærvær på tværs af generationer.


I indstillingen til "Årets Initiativ"blev der lagt vægt på modet til at tænke nyt og inddrage en ny målgruppe i rulleskøjtesporten.


2024's resultater blev også hædret, og borgmesteren leverede en sand kraftpræstation ved at holde tungen lige i munden og hylde de mange flotte præstationer – med risiko for at tale sig selv hæs undervejs.


Se et uddrag fra indstillingen herunder.

Familietræning er mest kendt fra gymnastikken, hvor man især ser træning for de helt små og deres farmilier.


Derefter ses der ofte et split mellem børne og voksen idræt. Her er muligheden for at have kvalitetstiden med en fællesaktivitet.Vi har eksempler på forældre eller sågar bedsteforældre, der støver bauerne af og oplever deres "ungdom påny".


Men også voksne som kaster sig ud i rulleskøjtereløb for første gang, til stor glæde for deres børn.


Vi tror på at en fælles aktivitet for hele familien er med til at motivere alle generationerne til at blive lidt længere i idrætten til gavn for den generelle sundhed - Både fysisk og mentalt.

- Uddrag fra indstillingen til Årets initiativ

Ud over selve fejringen, havde kommunen sørget for, at der var en masse sjove spil og lege i hal 2, som deltagerne kunne prøve.


Se kommunens omtale af årets frivillig fejring her.

Andelskassen tildeler VARK
"Sammen kan vi mere" prisen

af Vallensbæk Rulleskøjteklub | mar 7, 2025

2025_Andelskassen_5
Overrækkelsen af Andelskassens "Sammen kan vi mere" pris på 15.000,- kr. til VARK.
2025_Andelskassen_2
I forbindelse med overrækkelsen, blev der vist en fin billedcollage med mange gode VARK stunder.
2025_Andelskassen_3
Her blev prisen overrakt af Helle Bæklund Eriksen fra Andelskassen til to meget glade VARK bestyrelsesmedlemmer.
2025_Andelskassen_4
Pil svarede på en række spørgsmål i forbindelse med overrækelsen.
2025_Andelskassen_1
Helle Bæklund Eriksen fra Andelskassen sammen med Pil og Kim fra VARKS bestyrelse.


Hvad laver man en helt almindelig onsdag aften - ud over at stå på rulleskøjter?


Man kunne f.eks. køre en lille smuttur til det fynske, hvilket netop var, hvad Pil og Kim fra bestyrelsen valgte at gøre onsdag den 5. marts.


Bortset fra lidt problemer med at finde en parkeringsplads, var det ikke så ringe i Ringe. Formålet med turen var nemlig at få overrakt Andelskassens "Sammen kan vi mere" pris på 15.000,- kr. til VARK.


VARK var blevet inviteret til Andelskassens årlige aktionærmøde, hvor prisen uddeles til en person, gruppe eller forening, som har gjort noget ekstra for det kulturelle/sportslige i lokalområdet.


Det lykkedes VARK at skille sig særligt positivt ud, i et ellers hårdt felt af yderst kvalificerede kandidater. Bestyrelsen havde i ansøgningen lagt særlig vægt på den store indsats med familieholdet for derigennem at få flere familier til at være aktive sammen på tværs af generationer og alder.


Andelskassen fremhævede VARKs positive udvikling med:


  • 25% medlemsvækst
  • Fokus på familien for at styrke fællesskabet på tværs af aldre
  • Månedlige åbent hus-arrangementer
  • Støtte til kommunale events som høstfest og aktiv vinterferie
  • Tilstedeværelse fra bestyrelsen på familieholdets træninger, så trænerne kan fokusere på træningen, mens bestyrelsen byder nye velkommen, hjælper med udstyr og informerer om klubben
  • Opdaterede online platforme (hjemmeside og Facebook)
  • Nye hold, f.eks. familiehold, voksenhold og øvet hold for børn og unge
  • Flere trænere og træneruddannelse, så klubben fortsat kan tilbyde kvalificeret undervisning


Vi er på VARKs vegne taknemmelig og stolte over dette store skulderklap fra Andelskassen. Bestyrelsen arbejder på, at pengene bliver anvendt på at styrke fællesskabet så vi sammen kan mere.


Ny bestyrelse i VARK

af Vallensbæk Rulleskøjteklub | feb 8, 2025


VARKs bestyrelse siger tak for en fed generalforsamling, med stort fremmøde og masser af gode input til udvikling af klubben.


Generalforsamlingen mundede ud i en workshop med et oplæg fra bestyrelsen om, hvilke forventninger VARKs medlemmer har til hvilken klub VARK fremadrettet skal være.


Både børn og voksne deltog og der blev diskuteret mange spændende emner. 


Tusinde tak til Ela Balinska for det store arbejde som formand.

Stafetten er nu givet videre til Pil Christiane Lindekron, som pr. 8 feb. 2025 indtræder som formand.


Også tak til Claus Eriksen for arbejdet og tiden i VARKs bestyrelse.


Både Gitte Heise, Rikke Thiessen, Andrea Højmark Thiessen samt suppleanter Mikkeline Høgsted og Finn Jacobsen fortsætter deres gode arbejde i bestyrelsen.


Nye medlemmer af bestyrelsen er Lasse Andersen og Kim Lindekron.


VARK holder generalforsamling.

Alle er velkomne.

af Vallensbæk Rulleskøjteklub | jan 7, 2025

Husk lyd


Lørdag d. 8. februar 2025 inviterer VARKs bestyrelse alle medlemmer og andre interesserede til generalforsamling.


Udover den vedtægtsbestemte dagsorden med f.eks. indkomne forslag og valg til bestyrelsen, vil der være en mindre workshop, hvor bestyrelsen vil indsamle meninger og holdninger fra deltagerne.


Outputtet fra denne workshop vil danne grund for bestyrelsens arbejde det næste år og vil danne grund for bestyrelsens visionsdag, som afholdes i april.


Derfor håber vi, at mange vil prioritere at deltage på generalforsamlingen og give deres mening til kende, så vi sammen fortsat kan udvikle VARK.


Kl. 10.15 – 12.00: Generalforsamling

Kl. 12.00 - 13.00Workshop for alle medlemmer (og deres forældre) om Fremtidens VARK


Angiv gerne om du er interesseret i at deltage på begivenheden oprettet på facebook