Kære alle klubmedlemmer,

Som I kan se har vi fået ny hjemmeside. Den kommer til at understøtte en masse smarte funktioner, som kommer os alle til gode (mobilversion, online betaling, nemmere adgang til nyhedsopdateringer, mm.). Derfor vil jeg gerne invitere alle medlemmer til at sende historier ind til os, som vi kan sætte på hjemmesiden. Det kunne eksempelvis være en fortælling fra tur-rul eller de kommende danske- og udenlandske løb.

Jeg er klar over at hjemmesiden ikke er helt fintunet endnu – det bliver den forhåbentligt meget snart. I mellemtiden må I væbne jer med tålmodighed.

Venlig hilsen
Magnus Asping, bestyrelsesmedlem